5. Merkur (grøn/lysgrøn)

Denne flaske linker til Tvillingens tegn: Bevægelse, kommunikation og alsidighed.

Den relaterer sig til dig som er livlig, hurtigt tænkende og med en sanseevne, som er hurtigere end logik.

Begynd at være magikeren og vær opmærksom på, at det gamle mønster med at være en fupmager ikke længere tjener dig. Alt skal være klart og tydeligt i dine handlinger.

Nummer 5 handler om at håndtere emner som disciplin og frihed og farven grøn signalerer forandring og nye begyndelser, samt handler om at give slip på alle masker: alt det, du har brugt til at gemme dig bag, skal fjernes.

Sandheden om din storhed skal fortælles klart og hvis en del af dig stadig ønsker at gemme sig, vil det gøre livet temmelig svært.

Svaret på dette dilemma, som denne flaske præsenterer, er at være konstant opmærksom på, hvad der får dig til at føle dig lille, og så ændre det.

Dette er din tid. Du kan kun være fri ved at være ærlig overfor dig selv.